BØRNELANDSBYEN
ENABLE FOR LIFE er navnet på vores børnelandsby, der ligger 7 kilometer uden for byen Trankebar i delstaten Tamil Nabu i det syd-østlige Indien. Her har Enable købt et stykke land på ca. 100.000 kvm og opført en landsby til husning og uddannelse af udsatte indiske piger. Vores landsby rummer et stort forsamlingshus, et gæstehus/forstanderkontor, et multifunktionshus, et køkkenhus, et lille hus til byens vagt ved indgangen til byen, samt en række rummelige huse med køkken og bad, hvor pigerne bor sammen i en normaliseret hverdag, der indeholder skole, lektier, leg og pligter i trygge rammer.
KASTER i Indien
Selvom kastesystemet formelt er afskaffet i Indien, lever det stadig i bedste velgående. Ved man ikke, hvilken kaste et barn tilhører, føres det under den øverste ansvarlige, Brother Sebastians kaste, der er forholdsvis lav. De fleste af pigerne, der bor i ENABLE FOR LIFE børnelandsbyen, kommer fra de laveste kaster, hvilket betyder, at de kommer fra den fattigste og dårligst stillede befolkningsgruppe i Indien. At være pige i Indien er desværre, foruden kastesystemet, forbundet med en række andre udfordringer…
Pigernes UDDANNELSE hos os
Pigerne i ENABLE FOR LIFE børnelandsbyen går i den bedst mulige skole og der bliver blandt andet lagt stor vægt på, at de lærer engelsk. Pigerne lærer også, hvor vigtig hygiejne er; både den personlige, samt med hensyn til madlavning. Samtidig lærer pigerne om sund og alsidig kost.
De første 21 piger flyttede ind i børnelandsbyen i maj 2009 og begyndte i skole. Vi har på nuværende tidspunkt 100 piger i alderen 5 til 18, hvoraf 4 er i gang med en videregående uddannelse…
At være PIGE i Indien
I Indien bliver piger forladt ti gange så ofte som drenge. Det skyldes at forældrene skal betale en dyr medgift, når pigerne bliver gift og at det er drengene, der tager sig af forældrene i deres alderdom. Piger er også meget udsatte. Er de eksempelvis uønskede, så risikerer de at blive slået ihjel som nyfødte (en praksis der dog heldigvis er ved at forsvinde) og hvis de ender på gaden, bliver de ofte kidnappet til prostitution. Erfaringen viser, at uddanner du en mand, uddanner du én person, hvorimod uddannelse af én kvinde, betyder uddannelse af en hel familie. Uddannelse af kvinder er i øvrigt den mest effektive form for børnebegrænsning.
I ENABLE FOR LIFE børnelandsbyen giver vi pigerne de trygge og stabile rammer, der er nødvendige for at de kan få en uddannelse…
Børnelandsbyens DAGLIGE DRIFT
Den daglige drift af ENABLE FOR LIFE børnelandsbyen varetages af St. Joseph Development Trust (SJDT), der blandt andet også udvælger pigerne, der kommer til børnelandsbyen. SJDT driver i forvejen 4 andre børnehjem og driver desuden også en micro finansbank, selvhjælpsprogrammer for kvinder mv.